OUTDOOR

Har du svært ved at sidde stille? Tænker du bedre under åben himmel? Bliver du glad af at stirre ind i flammer? Så er Outdoor-kurset garanteret noget for dig. Her er skoven dit klasselokale, Mols Bjerge din gymnastiksal og Knebel Vig dit svømmestadion.

OUTDOOR

På Kalø bor du midt i Nationalparken. Du har stranden, skovene og bakkerne lige uden for dit værelse. Du kan vandre, cykle, svømme, løbe, sejle, fiske, fouragere, træklatre, lave bål og nyde udsigterne hver eneste dag.

 Benyt og beskyt

Benyt og beskyt

På kurset bliver Nationalparken en del af dit daglige liv, men du bliver også en del af livet i Nationalparken. Derfor lærer du ikke kun, hvordan du lever i Nationalparken, men også hvordan den lever med dig. Du lærer, hvordan du benytter den på en måde, der også beskytter den.

 

Dig i naturen – naturen i dig

Du kommer til at studere naturen omkring dig på en meget direkte og sansende måde. Du kommer til at lugte, smage og mærke den. Til at samle og spise af den. Og til at udforske og udvide dine egen naturs grænser gennem fysiske aktiviteter som vandring, vinterbadning, kajaksejlads, overnatning i det fri. Og du vil både blive overrasket over din egen og Nationalparkens vildskab og skønhed.

 

Man spiser godt på Kalø, men vi ligger altså også lige midt i dansk fødevareproduktions smørhul. Den økologiske landbrugsskole er vores nabo, og på markerne, i skovenen og i vandet omkring Nationalparken findes landets fineste råvarer. Det kommer du til at sætte både hænder, tænder og tanker i under opholdet. Velbekomme.

 

Læs kursusbeskrivelse for outdoor her

Outdoor

”Jeg har fået venner med en anden historie end min egen. Det er noget af det vigtigste, der er sket i mit liv.„

Christian
  • Dansk Sprog og Kultur
  • Antropologi
  • Valgfag
  • Studieture
  • Korte kurser