Gastronomi

Måltiderne er en vigtig del af højskolens daglige rytme og hjemlige fornemmelse. Derfor bruger vi både meget tid og energi på at spise sammen og prioriterer, at maden skal være en oplevelse for sanserne. I hverdagene spiser vi et stort varmt måltid til frokost og forskellige kolde og lune retter til aften. I weekenderne spiser vi stor brunch fra kl. 10.00-11.00 og et varmt måltid mad til aften.

Vores dygtige køkkenpersonale laver sund og varieret mad med fokus på det grøntsagsbaserede køkken. Vi spiser for det meste vegetarisk, men indimellem kan der også være fjerkræ eller fisk på menuen. 

Fælles for alle frokostmåltiderne er, at vi hele tiden forsøger at bevæge os i en mere bæredygtig retning, hvor vi udfaser fødevarer med særligt højt klimaaftryk, mindsker madspild og øger andelen af økologiske varer, som det nu kan lade sig gøre. Af og til vil man også finde grøntsager fra højskolens egen køkkenhave på menuen.

Det er selvfølgelig også muligt at tilvælge udelukkende vegetarisk eller vegansk kost, ligesom køkkenet også meget gerne tager hensyn til særlige kosthensyn eller allergier. 

Kontakt os, hvis du vil vide mere om maden og de forskellige muligheder for specialkost.