Forstander

Søren Iversen

Søren er vores forstander, og han kender skolen ud og ind. Det skulle også lige mangle, når han har været på skolen i mere end 30 år. Mens alle lærerne er unge i gårde, er det Søren der bærer historien og traditionen, som skolens fornyelse hviler på.
Viceforstander

Simon Astrup

Simon er skolens viceforstander, og står for den daglige ledelse. Simon kan ofte findes i skoven eller ved havet, hvor han underviser outdoorholdet. Simon bor på grunden med sin kone, Christina og deres to små døtre, Norah og Alma. Simon har baggrund som international projektleder og har haft ansættelser i flere NGO'er. Simon underviser i Dansk Sprog og Kultur og Outdoor.
Lærer

Jon Lindberg Jensen

Jon underviser blandt andet i mentale og praktiske teknikker til at klare sig i vildmarken. Måske genkender du Jon fra DR's "Alene i Vildmarken"? Her vandt han nemlig hele molevitten. Jon arbejder ved siden af højskolen freelance med outdoorkurser. Privat bor Jon i Saltum med sin familie.
Underviser og jagtkoordinator

Jesper Kjær Illeman

Jesper er konsulent ved Danmarks Jægerforbund. Han underviser og koordinerer i denne forbindelse Outdoor Ranger holdet angående jagt. Jesper har en fortid som skytte og er uddannet vildtforvalter, herregårdsskytte og aborist.
Lærer

Jennifer Apave

Jennifer har rødder i Mauritius og er opvokset i Canada. Jennifer er en ren energibombe og hun får hurtigt arrangeret spændende ture og arrangementer når hun eksempelvis har weekendvagt. Jennifer bor i Knebel med sin mand og deres søn. Jennifer er uddannet i international udvikling fra Aalborg Universitet. Jennifer underviser primært i engelsk og på "I form".
Lærer

Michael Kruse Nielsen

Michael er venligheden selv. Michael har faglig baggrund fra Århus Universitet i historie og tysk. Han mangler dog lige specialet, som er lidt svært at få gjort færdigt, når han er så glad for højskolen - og når højskolen og eleverne er så glade for ham og hans undervisning, som altid er af højeste kvalitet. Michael underviser i Dansk Sprog og Kultur
Lærer (pt. barselsorlov)

Marie Højlund Bræmer

Marie er antropolog og har blandt andet en Ph.d bag sig, hvor hun undersøgte kærlighedsrelationer mellem vietnamesiske kvinder og danske mænd. Marie bor på Kalø med sin datter og mand, som hun driver en antikvarisk boghandler i Århus sammen med. Marie underviser i Antropologi og Dansk Sprog og Kultur
Forretningsfører

Ole Villadsen

Ole har tjek på pengene, og med 30 års erfaring med bogholderi, budgetlægning og tal er skolens økonomi i gode og sikre hænder hos Ole. Ole hjælper desuden eleverne med fx NEM ID og banksager, og endelig underviser han i "NemIT" på Dansk Sprog og Kultur. mail@kalohojskole.dk
Kontorassistent

Eva Hansen

Eva kan findes på skolens kontor, hvor hun med stort engagement hjælper eleverne med stort og småt. Eva holder styr på tilmeldingerne og svarer på henvendelser. Eva er cand. mag i tysk og historie.
Køkkenkoordinator

Xenia Amdi

Xenia har styr på køkkenet, og i samarbejde med restaurant SMAG i Ebeltoft og de andre køkkenmedarbejdere sørger hun for, at vi alle får noget rigtig godt at spise hver eneste dag.
Køkken

Ahmad Alahmad

Ahmad var oprindeligt elev på Dansk Sprog og Kultur linjen, men gjorde sig så positivt bemærket i sin praktik på Restaurant SMAG, at han d. 1. januar 2018 blev ansat i køkkenet. Ahmad har tidligere været kok på restauranter i Tyrkiet og Syrien. Ahmad bor i tjenestebolig på højskolen.
Pedel

Jørgen Hansen

Jørgen er smed og skolens pedel. Jørgen sørger sammen med de andre deltidspedeller for at højskolens bygninger og smukke udearealer er i god stand.
Rengøring

Lena Pedersen

Lenas betydning kan ikke ikke overvurderes. Men ca. 90 mennesker, der har deres daglige gang på skolen, er der i høj grad brug for Lenas kyndige rengøring. Lena er oprindeligt fra Sverige, hvilket hendes fine svenske accent hurtigt afslører.